ContentClub til Classic Race Viborg: Fart, fællesskab og en weekend vi sent glemmer
- emilie6565
- 27. maj
- 2 min læsning

Der var fart over feltet, høj sol og motorlyde i hele Viborg, da Classic Race endnu en gang samlede tusindvis af mennesker til en weekend fyldt med action, biler og oplevelser. Med over 30.000 besøgende blev årets Classic Race en kæmpe succes – og hos ContentClub var vi stolte af at være en del af det hele.
Vi havde banens største telt placeret direkte ud til banen, hvilket gav den vildeste udsigt til løbene hele weekenden. Teltet blev samlingspunkt for gæster, samarbejdspartnere og creators, som alle kunne opleve stemningen helt tæt på, mens racerbilerne susede forbi med fuld fart.
Men weekenden handlede ikke kun om hestekræfter.
35 billetter doneret til kraftramte børn på Classic Race Viborg

Et af weekendens absolut største højdepunkter var, at vi havde mulighed for at donere 35 billetter til kraftramte børn og deres familier, så de også kunne få en helt særlig oplevelse til Classic Race.
Det betød meget for os at kunne skabe nogle gode minder og give børnene en dag fyldt med smil, fællesskab og oplevelser langt væk fra hverdagen. Vi samlede alle til et fælles billede foran teltet – et øjeblik vi sent kommer til at glemme.
Louise Hjort vandt vores lodtrækning

I løbet af weekenden afholdte vi også en lodtrækning, hvor præmien var noget helt udover det sædvanlige: en tur rundt på banen i en Ferrari.
Den heldige vinder blev Louise Hjort, som fik mulighed for at opleve banen fra passagersædet med chauffør Christian Bertelsen bag rattet.
Og ja… der var fart på.
Ferrari’en ramte hele 235 km/t på langsiden, og adrenalinen kunne mærkes langt udenfor bilen. En oplevelse som sent bliver glemt – både for Louise og alle os andre, der stod og så med.
Vi glæder os allerede til næste år
Classic Race Viborg 2026 blev en weekend fyldt med energi, gode mennesker og oplevelser, der samlede folk på tværs af interesser og aldre.
Tusind tak til alle der lagde vejen forbi vores telt, deltog i konkurrencen og var med til at skabe den stemning, som gjorde weekenden helt speciel.
Vi glæder os allerede til næste år 🚗💨





Kommentarer