Creator Culture by ContentClub
- ContentClub

- 13. apr.
- 2 min læsning
Vi inviterer igen til at mødes, være sammen og lave noget, der ikke bare handler om arbejde, men om oplevelser. Og vi starter med to meget forskellige events, som på hver sin måde rammer det, vi godt kan lide: energi, mennesker og god stemning.
Classic Race Viborg

Vi tager til Viborg, hvor vi er en del af Classic Race Viborg vi har vores eget setup med telt og fuld catering til dem, der er med. Det bliver en dag med fart på banen, god mad, kolde drikke og masser af tid til at hænge ud og netværke. Og ja – der går rygter om, at Prins Joachim stiller til start, og det er vi ret spændte på at se. Det er den slags dag, hvor man lige når at glemme kalenderen for en stund.
Vores første løbeevent - Content Runners

Lørdag d. 30. maj kl. 10.00 i København prøver vi noget helt nyt. Vi laver vores første løbeevent – og det er lige så meget for dem, der løber, som for dem, der bare vil være med og hænge ud.
Der er 3 eller 5 km ruter, så alle kan være med – uanset tempo. Og hvis man ikke lige er til løb, er man stadig mere end velkommen til at komme og heppe, snakke og være en del af dagen.
Vi sørger for rammerne: saunagus, snacks, drinks og musik, så det ikke bare bliver et løb, men en hel oplevelse. Halvdelen af pladserne er allerede væk, så hvis du vil med, så skriv endelig til collab@contentclub.dk
Hvis du har været med før, ved du det allerede: Det bliver sjovt. Og hvis du ikke har – så er det måske i år, du skal med.





Kommentarer