Medierne og magtstrukturerne har ændret sig, men kritikken af influenter mangler stadig et sted at lande


Influentnævnet bliver sat i dvale uden at have behandlet en eneste klage. Det bør give anledning til at spørge, hvordan vi skaber et system, der både kan holde influenter ansvarlige og sikre en fair behandling, når der rejses kritik af dem.
For med nævnets lukning er vi lidt tilbage i det vilde vesten, hvor kritikken af influenter ikke har et sted at lande sagligt og troværdigt.
Influenter har i dag en betydelig rolle i danskernes medieforbrug. De formidler holdninger, deler viden og anbefaler produkter til følgere, der ofte har opbygget en tæt relation til dem. Nogle fungerer også som nyhedsformidlere. Det giver indflydelse, men også et ansvar.
Jeg arbejder til daglig med kommercielle samarbejder mellem influenter og annoncører, og hos ContentClub er troværdighed en forudsætning for det arbejde, vi laver. Jeg har åbenlyst en kommerciel interesse i branchen, men det skal ikke afholde os fra at diskutere dens udfordringer åbent.
Influentnævnet var et forsøg på at etablere et fælles etisk grundlag for branchen, og det var positivt, at nogen tog initiativ til det. Men en frivillig ordning kan kun fungere med opbakning, og den fik nævnet ikke.
Det bør vi forstå, før noget nyt bygges, så den kommende medieombudsmand får legitimitet hos branchen såvel som hos brugerne.
Hvis den skal lykkes med at give kritikken et sted at lande, skal den leve op til tre krav: Den skal være tydelig i sin afgrænsning, uafhængig og gennemskuelig i sin sagsbehandling og tilpasset den digitale virkelighed, den skal regulere.
En klage skal kunne føre til mere end en shitstorm
I dag kan kritik af en influent hurtigt brede sig på sociale medier, i kommentarspor og podcasts. Nogle gange er kritikken både relevant og berettiget. Andre gange bliver påstande gentaget, før de er undersøgt, og en sag kan få sit eget liv, længe efter at den oprindelige hændelse er glemt.
Det er et problem, når offentlig kritik bliver den eneste reelle mulighed for at få en sag frem i lyset – eller den eneste mekanisme, der opleves som en konsekvens.
Følgerne har brug for at kunne stole på det indhold, de møder. Personer, der bliver omtalt, har brug for en fair behandling. Og influenter, der arbejder professionelt, skal kunne holdes ansvarlige på et grundlag, hvor dokumentation og en ordentlig proces tæller mere end styrken af reaktionerne.
Der skal altså være forskel på kritik, beskyldninger og en afgørelse, der bygger på en konkret vurdering.
Den nye medieombudsmand skal ramme rigtigt når det handler om Influenter
Med forslaget om en ny medieombudsmand er der en konkret mulighed for at styrke ansvaret i det digitale medielandskab. Det er en vigtig diskussion, som rækker langt ud over influencerbranchen.
Men hvis ordningen skal skabe reel værdi, skal tre forhold være på plads.
For det første skal rammerne være tydelige.
Det skal være klart, hvem der er omfattet, og hvilke typer indhold og sager der hører under medieombudsmanden. Der skal være en klar grænse til blandt andet Forbrugerombudsmandens arbejde med markedsføring. Det skal være til at forstå, hvor en sag hører hjemme.
For det andet skal sagsbehandlingen være uafhængig og gennemskuelig.
Den, der klager, skal kunne forstå processen, og den, der klages over, skal have mulighed for at forholde sig til sagen. Afgørelser skal bygge på et sagligt grundlag og kunne forklares.
For det tredje skal reglerne passe til den digitale virkelighed.
Influenter arbejder på tværs af platforme og formater, og der er stor forskel på et betalt samarbejde, en personlig holdning og indhold, der har karakter af nyhedsformidling. Rammerne skal derfor være tydelige og relevante for det indhold, der faktisk offentliggøres.
Vi har brug for tillid og ikke bare kontrol
Jeg mener ikke, at influencerbranchen skal være fritaget for kritik eller ansvar. Tværtimod skal vi kunne stille tydelige krav til den måde, influenter arbejder på, og til den indflydelse, de har.
Men et velfungerende medieansvarssystem skal kunne mere end at reagere, når en sag allerede er blevet stor. Det skal give borgerne en reel mulighed for at få deres sag behandlet og sikre, at ansvaret bliver placeret på et ordentligt grundlag.
Hvis den nye medieombudsmand skal lykkes, bør ambitionen derfor ikke alene være at indføre flere regler. Den bør være at skabe en ordning, som offentligheden kan have tillid til, og som kan fungere i den digitale virkelighed, den er sat i verden for at regulere.
Det er den vigtigste læring, vi bør tage med os fra Influentnævnet.
Af Emilie Holm Reenberg, CEO hos ContentClub, HD i strategisk salg og marketing fra CBS samt vært på Storytime på Viaplay.
Se mit indlæg hos Kforum her:





Kommentarer