Sådan skabte influencer marketing engagement hos Karrierby Viborg
- ContentClub

- 17. okt.
- 2 min læsning
Opdateret: 24. okt.
”Strategien for kampagnen har ramt noget, vi er meget glade for og stolte over.”
Rasmus Præst Laursen Projektleder, Karrierby Viborg
Introduktion
Karriereby Viborg har til formål at rekruttere unge mennesker til Viborg for at tage en uddannelse, samt skabe tilknytning til byen, så de bliver, når de er færdiguddannede. Karriereby Viborg er et samarbejde mellem Viborg Kommune, Business Viborg og uddannelsesinstitutioner i Viborg.
Der findes i forvejen flere forskellige videregående uddannelser i Viborg, og det er vigtigt for Karriereby Viborg at sætte Viborg mere på Danmarkskortet, når unge skal vælge uddannelse. De store studiebyer kan noget andet, og derfor forsøger de ikke at rekruttere unge, der aktivt vil storbyen – men netop de unge, der ikke drømmer om storbyliv, men stadig gerne vil have mulighed for at bo og uddanne sig i en mellemstor by.
Udfordring
I 2023 forsøgte man i Viborg at etablere en ny Softwareingeniøruddannelse med fokus på spiludvikling, men det lykkedes ikke at få nok ansøgere til at starte uddannelsen op.
Derfor ønskede man på ny at gøre målgruppen mest mulig opmærksom på Viborgs nye uddannelse, skabe trafik til hjemmesiden og inspirere målgruppen til at vælge Viborg som studieby.
For at opnå dette mål udviklede vi i samarbejde med Karriereby Viborg en innovativ strategi, der integrerede influencer-marketing på de sociale medieplatforme Instagram, TikTok og Twitch.


Udtalelse
Vi er meget tilfredse og glade for de tal kampagnen har skabt. Trafikken til vores hjemmeside kommer primært via direkte trafik og fra sociale medier, hvilket er atypisk for os. Normalt kommer det meste af vores trafik fra søgemaskiner. Vi tror det kan forklares med, at mange af de mere end 56.000 unikke brugere, som har set kampagnevideoerne, har noterer sig Karriereby Viborgs webadresse, og på et senere tidspunkt trykker sig ind på sitet, da det er ikke muligt at linke direkte fra Instagram over på vores hjemmeside. Strategien for kampagnen har ramt noget, vi er meget glade for og stolte over.”
Rasmus Præst Laursen Projektleder, Karrierby Viborg
Konklusion
Strategien for kampagnen har vist sig at være yderst effektiv i at tiltrække opmærksomhed og skabe interesse for den nye uddannelser i Viborg. Specielt bemærkelsesværdigt er det, at Softwareingeniør-uddannelsen i Viborg, som tidligere kæmpede med lav ansøgerinteresse, oplevede en betydelig stigning i antallet af ansøgere på hele 450%. Samlet set demonstrerer denne kampagne effektivt potentialet i at anvende influencere til at opnå konkrete mål, såsom at øge ansøgerantallet til uddannelser, og den understreger vigtigheden af en veltilrettelagt og strategisk tilgang til influencer marketing. Kampagnens resultater beviser den stærke indflydelse som influencere kan have på at nå ud til og engagere målgruppen.





Kommentarer